KW 01: 50 år i Tyskland - En rejse af minder: Kölns karneval

Hej, kære venner!

I dag er en meget speciel dag for mig, fordi jeg fejrer mit 50-års jubilæum i Tyskland. Jeg kom hertil fra Indien for et halvt århundrede siden og byggede mit liv op i den smukke by Köln og derefter i Stuttgart og Mannheim.

Jeg vil gerne dele denne særlige milepæl med jer alle og annoncere noget særligt: Fra og med denne uge vil jeg hver uge i 2024 dele en personlig oplevelse eller et minde fra mine 50 år i Tyskland. Det vil være en blanding af glæde, udfordringer, læring og vækst.

Jeg ser frem til at dele mine historier med dig og håber, at de vil inspirere, underholde og måske endda få dig til at tænke. Jeg inviterer dig til at være en del af min rejse, som er præget af to smukke kulturer.

Tag med mig på denne rejse af minder, når jeg åbner et nyt kapitel hver uge. Lad os grine, reflektere og fejre livets skønhed sammen.

Tak, fordi du er en del af mit liv. 🙏

Minder fra min barndom: Karneval i Köln

Under hashtagget #50YearsInGermany reflekterer jeg over et af mine yndlingsminder i Tyskland og Köln. Jeg starter med Karneval i Köln på. Denne historie er ikke kun en rejse gennem tiden, men også et symbol på sammensmeltningen af kulturerne i #IndiaGermany.

Det var i 1975, et år efter vores ankomst til Köln i 1974, i april. Som barn fra Indien havde jeg aldrig oplevet noget lignende. Karnevallet i Köln var en festival med farver, musik og sprudlende glæde, som lignede festivalerne i mit hjemland, men alligevel var så anderledes.

Jeg kan huske, at mine forældre og jeg gik gennem de pyntede gader, omgivet af mennesker i fantasifulde kostumer. Luften var fyldt med musik fra brass bands og latter fra folk. Min far, Madan Mohan, den normalt seriøse journalist, havde taget en sjov hat på, og min mor, Raj Rani, havde et stort smil på læberne. I et øjeblik virkede det, som om de havde glemt alle deres bekymringer.

Jeg var især fascineret af de store vogne, der forestillede scener fra eventyr og lokale legender. Jeg stod der, undrede mig og klappede, mens vognene passerede os, hver især et kunstværk i sig selv.

Men det bedste for mig var, hvordan vi bragte vores egen kultur ind i denne fest. Min mor havde tilpasset traditionelle indiske kjoler til os, så de passede til karnevalet. Vi var en farverig blanding af vores indiske arv og den nye kølnske livsglæde. Mange mennesker smilede til os, og nogle spurgte nysgerrigt til vores tøj. Det var et øjeblik af stolthed og tilhørsforhold.

Denne dag i Kölns karneval står i min erindring som et lysende eksempel på, at forskellige kulturer kan leve sammen. Det var en dag, der viste, hvordan man på samme tid kan ære sine rødder og smelte sammen i en ny verden.

Det er sådan, jeg forbinder Karneval ikke kun glæden og latteren, men også den dybe erkendelse af, at livet er en vidunderlig rejse, fuld af nye oplevelser og møder. Dette minde om karnevallet i Köln er en skat i mit hjerte, en del af min #-livsrejse og et værdifuldt kapitel i mine #-minder.