Ordet Bildung findes kun på tysk. Og alligevel er ordet kendt over hele verden. Det særlige begreb bruges til at beskrive mere end det, man for eksempel forstår ved det engelske ord education. Uddannelse betyder altid en meget personlig tilegnelse af verden. Denne tilegnelse er organiseret efter individuelle interesser og forsøg på at tilegne sig så mange aspekter af verden som muligt. Traditionelt har uddannelse også været forbundet med at rejse.
Folk skal ikke kun lære om deres egen kultur, men også lære andre menneskers syn på verden at kende. Få lande har en så krævende tilgang til uddannelse. Denne type uddannelse styrker også den enkeltes subjektive tilegnelse af verden. Navne som Wilhelm von Humboldt forbindes ofte med ånden i en sådan klassisk uddannelse. Tyskland er beundret over hele verden for denne påstand. Og der er ingen tvivl om, at det tyske dannelsesprincip er en helt særlig grund til at elske Tyskland. Mange skoler rundt om i verden har også skrevet dette princip ind i deres skoleprogrammer. Det er ikke ualmindeligt, at lærere fra andre lande besøger tyske skoler. De observerer, hvordan undervisningen gennemføres.
Men skolen er kun én måde at tilegne sig uddannelse på. Der er mange andre måder at lære på, især i den kulturelle sektor. Med sin gode kulturpolitik støtter den tyske stat uddannelsesprogrammer og seminarer og styrker dermed retten til uddannelse. I Tyskland og internationalt er det nu anerkendt, at uddannelse er en menneskeret. Nogle giver kun denne menneskeret til uddannelse gennem muligheden for at gå i skole. Andre lande, som Tyskland, knytter ambitiøse koncepter til menneskeretten.
Under alle omstændigheder bør vi være stolte af disse begreber, selv om virkeligheden ikke altid lever op til teoriens løfter. Der er altid uenighed om den bedst mulige realisering af uddannelse. Ud over det almindelige skolesystem har Tyskland også en hel række reformskoleprojekter. I disse forsøger skolerne at give børnene større frihed til selvstændigt at tilegne sig viden og individuel uddannelse.
Ordet uddannelse, med dets store ambitioner, vil helt sikkert fortsætte med at stimulere tankerne og sætte gang i diskussioner om den bedst mulige støtte til den individuelle tilegnelse af kultur i mange århundreder fremover. Og måske er det en god ting. Når alt kommer til alt, giver diskussioner altid anledning til innovationer, der tilpasser uddannelsesprocesser til den aktuelle tid. Både det, der læres i skolen, har ændret sig, og selve læringen antager hele tiden helt nye former.
I øvrigt kommer mange ideer fra særligt gode skolesystemer fra Tyskland. Finland klarede sig f.eks. særligt godt i PISA, en undersøgelse af skolepræstationer. Politikerne fandt modellen for det finske skolesystem i det tidligere DDR's skolesystem. Denne del af Tyskland har også givet vigtig inspiration og drivkraft til nutiden. I Finland lærer eleverne meget selvstændigt og udarbejder deres egne skemaer i grundskolerne. Her lægges der lige så stor vægt på meningsfuld selvevaluering som på meget personlige motivationer og interesser.