Tak til Tyskland: Del 081: Hölderlin har det i sig

Digteren Hölderlin er en af de helt særlige begivenheder i tysk litteraturhistorie. Han var oprindeligt produktiv i den første fase af sit liv. Efter den franske revolutions fiasko og et privat forhold trak Hölderlin sig tilbage til et lukket indre liv. Han blev sindssyg og tilbragte anden halvdel af sit liv i en mental deroute i et tårn i byen Tübingen. Her passede en familie digteren og opbevarede også hans notater. Det er et lykketræf, at de gjorde det. Både Hölderlins tidlige digte og hans senere værker er af interesse for litteraturforskere i dag.

Det er ikke længere kun et spørgsmål om, at Hölderlin blev gal. Nogle forskere mistænker, at Hölderlin var lige så skuffet over den franske revolutions forløb, som han var over et personligt forhold. Han blev ansat som privatlærer hos en familie i Frankfurt. Her blev han ulykkeligt forelsket i husets frue. Forholdet kan ikke have varet længe. Om det virkelig var et tilfælde af mental forstyrrelse eller en bevidst tilbagetrækning til den indre verden, er et spørgsmål om kritisk debat. Faktisk var Hölderlin den eneste af sine tidligere bofæller i studietiden, der forblev loyal over for de franske jakobineres revolutionære synspunkter. Hölderlin delte værelse med filosoffen Georg Friedrich Wilhelm Hegel og Friedrich Wilhelm Joseph Schelling på Studienstift i Tübingen. Trioen udviklede vigtige ideer, som skulle etablere den tyske idealisme. Der er også stor uenighed om, hvem der er ophavsmand til disse ideer. Nogle tilskriver dem Hegel, andre ser Hölderlin som deres grundlægger. Under alle omstændigheder skabte venskabet mellem de tre kammerater en banebrydende filosofi.

Hölderlin blev først opdaget som digter på et senere tidspunkt - og ad omveje. Han blev i første omgang taget til indtægt af nationalsocialisterne. Ordet "fædreland" optræder i nogle af hans digte. Den nazistiske stat gav disse tekster til soldaterne. Men Hölderlin var ikke nationalist. Hans fædreland var heller ikke Tyskland, men snarere det gamle Grækenland. I lang tid vidste man ikke, hvad man skulle stille op med de forstyrrende tekster fra anden halvdel af hans liv. Hölderlin blev først genopdaget i 1960'erne. Dietrich Eberhard Sattlers udgave af hans værker banede vejen for dette. Den gav mulighed for en åben konfrontation med en revolutionær Hölderlin, som ikke var blevet gal.

Selv om der kan være forskellige meninger om denne strid, er debatten om den verdensberømte digters arbejde under alle omstændigheder et værdifuldt kulturelt aktiv. I mange lande rundt om i verden værdsættes hans særlige historie lige så meget som hans skrifter. I Tübingen kan Hölderlins tårn besøges på stedet. I dag huser det et lille museum, som tiltrækker mange besøgende. De vil gerne besøge det sted, hvor digteren tilbragte anden halvdel af sit liv. I Tübingen ligger dette sted i centrum af en smuk by fuld af bindingsværkshuse. Byens universitet og det livlige intellektuelle liv i nutiden har ikke glemt den gamle beboer fra fortiden. Her afholdes der gang på gang kongresser, hvor Hölderlins komplekse litterære værk diskuteres på ny.